Hvem er vi

Velkommen til Den Nationale Alliance Beskyt Natur Bevar Lokalsamfund

Foreningens formål er

  • at værne om landskab og natur, samt

  • beskytte og bevare vores lokalsamfund mod industrielle vedvarende energianlæg, som påvirker vores lokalområder negativt.

Foreningen varetager interesserne for borgere, natur og dyreliv, der vil blive påvirket negativt af disse industrielle anlæg.

Indmeldelse i landsforeningen Den Nationale Alliance er åben for alle, der ønsker at være en del af en stærk, folkelig bevægelse, der står vagt om natur, mennesker og lokalsamfund.

Bestyrelsen pr. 1. november 2025

Formand Henriette Toftegaard Jensen (tegningsberettiget)

Kasserer Helene Houman Hintz (tegningsberettiget)

Næstformand Fridrik Thor Adamsson (kan efter aftale med formand træde i stedet)

Øvrig bestyrelse:

Bent Wigotski

Randi Lintrup

Line Sloth Carlsen

Kristine Marie Rost (fratrådt pr. 17.3.26)

Suppleanter:

Jan Kristian Pedersen (indtrådt som bestyrelsesmedlem pr. 17.3.26)

Karina Rasmussen

Revisor: Karen Trolle Schütter

Sekretariatsleder: Marie Raes

Vedtægter for foreningen

Find de samlede VEDTÆGTER som PDF-fil lige her.

§1 Navn, hjemsted og virke

Stk. 1. Foreningens navn er “Den Nationale Alliance Beskyt Natur Bevar Lokalsamfund”.

Stk. 2. Foreningens hjemsted er den til enhver tid registrerede adresse i Danmark. Bestyrelsen kan ændre hjemsted og postadresse. Foreningen er landsdækkende.

Stk. 3. Foreningens primære virke er i Danmark.

Stk. 4. Foreningens CVR-nr. 45951596

Stk. 5. Foreningens Nemkonto er samme som kontonr. Sparekassen Danmark Foreningskonto 9070 1644991799

Stk. 6. Foreningens Mobilkonto er samme som kontonr. (indskrives efter bankoprettelse)

§2 Formål

Stk. 1. Foreningens formål er at værne om landskab og natur, samt beskytte og bevare vores lokalsamfund mod skadelige industrielle anlæg, som påvirker vores lokalområder negativt.

Stk. 2. Foreningens andet formål er at prioritere og værne om natur og miljø i Danmark. Herunder beskyttelse af drikkevand, vandmiljø, det åbne landskab og miljø, samt følgevirkninger som trafik og forurening via lugt, luft og støj. Foreningen varetager interesserne for borgere, natur og dyreliv, der vil blive påvirket negativt af industrielle anlæg og lignende.

Stk. 3. At fremme ansvarlig energiplanlægning med reel borgerindflydelse, retssikkerhed, dokumentation kumulative vurderinger og respekt for naboer.

Stk. 4. Foreningen har desuden til formål at sikre bedre borgerindflydelse, fuld åbenhed, grundighed og den fornødne tid i de demokratiske processer vedrørende det i stk.1 nævnte, så borgere, kommuner og politikere kan træffe afgørelser på et fuldt oplyst grundlag.

Stk. 5. Foreningen har tillige til formål at bidrage til den landsdækkende beskyttelse af natur og miljø og respekten for borgernes interesser, engagement og deltagelse vedrørende beslutninger om arealanvendelsen generelt i Danmark.

Stk. 6. Foreningen vil samle alle de lokale stemmer på tværs af landet for at synliggøre modstanden nationalt og få at styrke kvaliteten i planlægning, dokumentation og borgerindflydelse. Foreningen vil arbejde for at oplyse, organisere og understøtte lokale grupper/foreninger via hjemmeside, der kan oplyse om lignende sager, høringer, klager og viden.

Stk. 7 Foreningen vil være folkeoplysende og presseinformerende og arbejde på at fremme bæredygtig udvikling gennem nationale og internationale samarbejder, og herunder deltagelse i EU finansierede programmer og netværk som understøtter Den Nationale Alliance formål.

Stk. 8 Foreningen er partipolitisk uafhængig, faktabaseret og saglig.

Find de efterfølgende paragraffer og samlede VEDTÆGTER som PDF-fil lige HER

Vedtaget på stiftende generalforsamling d. 1. november 2025