Pressemeddelelse KV25
Her til morgen er der udsendt en pressemeddelelse som reaktion på statsminister Mette Frederiksens udtalelser i går aftes i TV-avisen:
Kære redaktion
Jeg sender her en kort opfølgning på vores pressemeddelelse om statsminister Mette Frederiksens udtalelser i TV-Avisen i går aftes, hvor hun pegede på lokal modstand mod VE-projekter som en af hovedårsagerne til Socialdemokratiets valgresultat ved KV25.
Vi ser statsministerens udmelding som en vigtig politisk erkendelse: Den landsdækkende modstand mod solceller, vindmøller og andre store VE-projekter er massiv – og langt større, end Christiansborg hidtil har villet forstå. Vi repræsenterer nu tæt på 200 lokale foreninger og grupper, som hver dag mærker konsekvenserne.
Vi står klar til dialog med både statsministeren og Folketinget, hvis man ønsker at forstå, hvad der faktisk foregår ude i lokalsamfundene. Der mangler grundlæggende uvildige undersøgelser, borgerdemokratiske processer/lovgivning og beskyttelse af mennesker og natur.
Den Nationale Alliance mener, at statsministerens erkendelse er et vigtigt skridt. Modstanden mod store VE-anlæg er reel, landsdækkende og båret af helt almindelige borgere, der ønsker at beskytte natur, landskaber og lokalsamfund.
Pressemeddelelsen er vedhæftet herunder til brug for omtale, citater eller opfølgende spørgsmål. I er meget velkomne til at kontakte mig direkte, hvis I ønsker uddybning eller interview.
Bedste hilsner
Henriette Toftegaard
Formand, Den Nationale Alliance
Mail: dennationalealliance@gmail.com
Tlf.: 31 50 96 22
Pressemeddelelse:
DEN NATIONALE ALLIANCE Beskyt naturen Bevar lokalsamfund
Reaktion på statsminister Mette Frederiksens udtalelse i går aftes ang. modstanden mod lokale VE-projekter på landsplan, som en af de vigtige årsager til Socialdemokratiet dårlige valgresultater ved KV25.
I DR-TV-avisen tirsdag aften den 9. december pegede statsminister Mette Frederiksen på den lokale modstand mod VE-projekter som en af de vigtigste årsager til Socialdemokratiets dårlige resultater ved kommunevalget den 18. november.
På den baggrund udtaler Henriette Toftegaard, formanden for Den Nationale Alliance:
”Vi hilser det velkomment, at statsministeren nu har indset, at den lokale modstand mod solceller, vindmøller og andre VE-projekter spillede en stor rolle i KV-25. Over alt i landet er lokalbefolkningen imod disse projekter, der er til stor skade for naturen og den lokale bosætning.
Vi er selvfølgelig yderst tilfredse med, at vi som nydannet organisation har været med i denne modstand. Vi vil i vores videre arbejde fortsat støtte og være talerør for den lokale modstand, der fra Bornholm til Vendsyssel er båret frem af henved 200 lokale foreninger, grupper m.v.
Vi opfordrer nu regering, folketing og de nyvalgte kommunalbestyrelser til at tage modstanden alvorligt i erkendelse af, at der i Danmark ikke er plads til alle de VE-anlæg, som folketingsflertallet og VE-lobbyen forestiller sig.
Vi er klar til en dialog med folketinget og statsministeren, hvis man ønsker at forstå de mange borgere og lokalsamfund der rammes og den beskyttelse af natur og landskaber vi kæmper for ikke ødelægges. ”
Den 10. december 2025
Pressekontakt og formand:
Henriette Toftegaard
Mail: henriette@toftegaardjensen.dk
Telefon: 31509622
Baggrundsviden om Den Nationale Alliance Beskyt natur Bevar Lokalsamfund
Den Nationale Alliance blev formelt stiftet ved en generalforsamling d. 1. november i Thyregod.
Denne nye landsdækkende forening samler borgere på tværs af landet der kæmper for deres demokratiske rettigheder, for naturen og indflydelse på udvikling af deres lokalsamfund uden indgribende VE- projekter, som bliver etableret over hele landet for tiden.
En gruppe med repræsentanter fra nogle af de borgerforeninger, der kæmper for deres medlemmer, tog initiativet til at samle mennesker fra hele landet til vores velbesøgte landsmøde d. 21. september 2025 i Silkeborg.
”Vi oplever et voksende behov for, at helt almindelige borgere får reel indflydelse tæt på hverdagen,” siger nyvalgt formand Henriette Toftegaard. “Med Den Nationale Alliance vil vi gøre modstanden synlig på nationalt plan og bygge bro mellem lokale kræfter gennem viden og handling – fra idé til indflydelse.
Vi opfordrer alle, der kæmper mod lokale VE-projekter, til at gøre deres indflydelse gældende op til og på valgdagen den 18. november ved at støtte partier, lister eller kandidater, der er imod disse projekter. Det kan bl.a. være vindmøller, solceller, PtX- eller biogasanlæg.”
Den nationale Alliance er en allerede stor og voksende organisation og forening med godt og vel 200 lokale VE-modstandsgrupper.
Bestyrelsen:
Formand: Henriette Toftegaard
Næstformand: Fridrik Thor Adamsson
Kasserer: Helene Houman Hintz
Bestyrelsesmedlem: Bent Wigotski
Bestyrelsesmedlem: Line Sloth Carlsen
Bestyrelsesmedlem: Kristine Marie Rost
Bestyrelsesmedlem: Randi Lintrup