Landsmøde i Tønder

Søndag d. 27. september 2026

“Sammen står vi stærkere - fra lokale konflikter til national indflydelse”

Den Nationale Alliance - Beskyt natur Bevar lokalsamfund blev skabt på et landsmøde i Silkeborg i september 2025 med mere end 130 deltagere fra hele landet.

Den Nationale Alliance har på blot et år vokset sig stærk og oplever stor aktivitet over hele landet. Flere lokale grupper arbejder med bl.a. høringer, klagesager, møder med politikere og dokumentation af konsekvenserne ved store VE-projekter. Sammen arbejder vi for at beskytte naturen, bevare lokalsamfund og sikre en ansvarlig grøn omstilling med respekt for mennesker, miljø, retssikkerhed og demokrati. Desuden fortsætter foreningen det nationale arbejde for at sikre, at borgernes erfaringer bliver hørt – både i Danmark og i EU.

Nu er tiden inde til at samle medlemmer og lokale grupper fra hele landet til Den Nationale Alliances landsmøde 2026.

Landsmødet bliver en dag med:

  • aktuelle oplæg ‍ ‍

  • erfaringsudveksling mellem borgere og aktionsgrupper fra hele landet ‍

  • netværk

  • fælles retning for det kommende års arbejde ‍

Detaljeret program og praktiske oplysninger udsendes i begyndelsen af september.

‍ ‍

Du og dine naboer er derfor inviteret til

Landsmøde søndag d. 27. september 2026 kl. 12.30-17 i Tønder Medborgerhus, Østergade 63, 6270 Tønder

Du kan tilmelde dig allerede nu ved at udfylde tilmeldingsblanketten på
https://share-eu1.hsforms.com/2v8DCKWFISMmAbVcgmYKKQA2fqrjl

Vi ser frem til, at så mange som muligt deltager, både fra Jylland, Fyn og Sjælland, samt Øerne.

Det er netop fællesskabet, der er vores største styrke.

Med venlig hilsen

Henriette Toftegaard
Formand for Den Nationale Alliance Beskyt natur Bevar lokalsamfund

Næste
Næste

Vi kom igennem